Augusts sommersalat

sommersalat

Her i sommervarmen (som dog i dag ikke rigtig er at mærke) er det utroligt lækkert med en frisk, lækker og absolut mættende salat. Her giver jeg et bud på en salat, der nemt kan blive din yndlings - også selvom du ikke (som jeg) er den største salatfan. Tilmed er den antiinflammatorisk.

Antiinflammatorisk kost er en livsstilskost (dvs. ikke en kur), som går ud på at nære og støtte kroppen. Fokus er på at minimere belastningen af kroppen, så vi - som navnet antyder - dæmper inflammation. Gennem antiinflammatorisk kost renser vi kroppen for affaldsstoffer og giver samtidig hjerne og krop brændstof, hvilket virker genopbyggende på kroppens funktioner. Da krop og psyke er en helhed, påvirker kroppens helbredstilstand i høj grad de psykiske funktioner. Med en antiinflammatorisk kost har vi mulighed for at opnå balance og dermed for at udnytte vore kropslige, kognitive og emotionelle potentialer. (OBS - jeg har skrevet en e-bog om antiinflammatorisk kost sammen med Pernille, du kan se den her.)

vandmelon salat

Du skal bruge:

1 blok vegansk feta

500 g store rejer med skal

1 teske salt

200 gr baby spinatblade

2 store tomater, finthakkede

60 g finthakkede forårsløg

100 g grovhakkede kalamataoliven

frisk oregano eller basilikum

3 spsk jomfruolivenolie + 1 spsk rødvinseddike

400 g vandmelon i tern

Friskkværnet peber

Sådan gør du:

  1. Put rejerne i en stor gryde med en fjerdedel vand. Tilføj salt og lad vandet koge let over medium varme. Lad rejerne simre i 8-10 minutter eller indtil de er fast og hvide. Hæld vandet fra og stil rejerne til side indtil de har en temperatur, hvor du kan pille dem og skære dem i mundrette bidder.

  2. Placer rejerne i en stor salatskål. Tilføj spinat, tomater, feta , forårsløg, oliven og oregano. I en seperat lille skål blandes olie og eddike samt peber. Rør godt. Hældes over salaten. Velbekomme!