Hvad er selvobjektifikation, og hvordan hænger det sammen med kropsbillede?

kropsbillede og selvobjektifikation

For lidt tid siden talte jeg med en kvinde, som i mange år har ernæret sig som model. Hun fortalte, at hver evig eneste af hendes veninder og bekendte med samme jobtitel lider eller har lidt af angst og/eller depression.

Som jeg delte med hende, er det meget forståeligt. I et sådan arbejde bliver man konstant objektificeret. Ens udseende bliver kommenteret på, og man får sat sin værdi efter det. At blive objektificeret (tingsliggjort) fører til selvobjektifikation, dvs. man ser sig selv udefra med den andens blik. Dette vil altid være smertefuldt, for det skaber split mellem krop og sind. Når man kommenterer på en andens udseende, er det objektifikation - og det skaber altid selvobjektifikation i modtageren, uanset om man giver ros eller kritik.

Studier viser (jeg har nørdet dette emne meget, da jeg skrev speciale om netop kropsbillede, selvværd og stress), at selvobjektifikation giver det, der hedder body anxiety (igen, uanset om kommentarerne er positive eller negative), som kan føre til angst, depression og generel psykisk mistrivsel.

Vi lever i en verden næsten båret af objektifikation og selvobjektifikation. Det ligger simpelthen så dybt i os. For et par år siden tænkte jeg, at jeg gerne ville tale om kropsbillede her på insta. Jeg havde ikke set nogen i DK, der gjorde det endnu, så jeg kiggede på internationale profiler.

De viste deres krop, tog billeder af den for at normalisere krops- og skønhedsbegrebet, og det var inspirerende. Samtidig vidste jeg, at det for mig ville være smertefuldt. Hvis mine posts handlede om min krops udseende, ville jeg let selvobjektificere. Se den udefra/med andres blikke fremfor at opleve verden indefra og ud. Giver det mening?

Selvobjektifikation er umulig at undgå, det sker ofte, særligt hvis man er blevet meget objektificeret - men også fordi verden har de værdier, den har i dag. Modvægten er at få perspektivet tilbage, så man ser verden indefra og ud (frem for at se sig selv udefra). Dvs. mærk alt det din krop kan, og hvordan det føles at være i den. Hvordan mærkes det, når du løber en tur? Hvordan er det at tage imod berøring, kærtegn? Hvordan mærkes det at gå en tur og opleve skoven med sansernes fulde kraft?

Hvis du vil høre mere om kropsbillede og selvobjektifikation, har jeg en podcastepiosde om emnerne her.

Har du lyst til at arbejde med dit kropsbillede, ser jeg frem til at tage imod dig i min praksis, hvor jeg arbejder med bl.a. psykomotorisk terapi.