Fælles glæde, ensom smerte

fælles glæde ensom smerte

Har du lagt mærke til, der er en isolerende kvalitet over smerte og sorg? De tanker, man kan have i sådanne tilstande, er ofte “ingen forstår mig, ingen har det ligesom jeg, jeg er helt alene.” Hvis du kender én, som har gennemgået en svær periode (eller hvis du selv har) observerer du måske, at vedkommende trækker sig. Måske hører du ikke fra dem længere, måske undgår de dit blik, når I taler, måske holder de følelsesmæssig afstand. Isolerer sig selv, fysisk, psykisk og/eller socialt. Der er en dyb ensomhed forbundet med smerte. Vi tror, vi er alene i den. 🌹

En veninde fortalte, at hun havde været til et event, hvor der blev spillet radiospil. Ved de sjove indslag grinede alle - SAMMEN med hinanden - de havde øjenkontakt og mærkede fællesskabet over at glædes over det samme.

Ved de hjerteskærende, sørgelige indslag kiggede alle ned. De trak sig ind i sig selv og gjorde ikke længere brug af fællesskabet. Det var som om, at gruppen slet og ret ophørte, og alle i stedet sad som små øer alene med deres tunge følelser. 🥀

Jeg ser radiospilsituationen som et mikroudtryk for, hvad der sker på større skala. Vi lukker os ofte om os selv, når det er svært. Vi kigger ikke på hinanden gennem tårerfulde øjne og finder fællesskab; vi kigger ned. •
Ensomheden, når man gennemgår noget svært, er nok en meget stor procentdel af smerten. Tænk, hvis vi blev bedre til at søge gruppen og fællesskabet, upåagtet om den samlende faktor var glæde eller smerte. Tænk, hvis vi ikke vurderede “tunge” følelser som skamfulde eller negative, men som en del af the human experience - relaterbare for os alle. Mon det så ville være lettere at finde hinandens blikke gennem latter såvel som tårer? ❤️

Du er ikke alene. Du er aldrig alene.

Hvis du har lyst til at få støtte i din proces, hvorend du er i den, ser jeg frem til at tage imod dig i min praksis, hvor vi arbejder med selvværd, autenticitet og personlig frihed til at være dig.