Din smerte er dit lys

din smerte er dit lys

Engang talte jeg med en kvinde, som havde oplevet store traumer i sit liv. Hendes barndom havde været fuld af dunkel smerte, og ungdommen blev søgt på at bedøve kroppen og dermed smerten.

Hun tog stoffer, hun drak. Hun levede sit liv i en rus i mange år.

Da jeg mødte hende, bar hun en dyb skyldfølelse over denne fortid - at hun havde taget stoffer og levet et liv som havde været mørklagt, så at sige. Et liv, hvor hun havde ladet smerte regere, for alt havde handlet om at flygte fra den, søge væk fra den, fortrænge den.

Jeg sagde til hende, at hun skulle rose sig selv. At hun havde gjort det helt rigtige. At det havde været STÆRKT af hende at tage stoffer, for det var det eneste, hun kunne have gjort. Det var den eneste “medicin”, hun havde ressourcerne til at bruge. Og havde hun ikke gjort det, havde hun sikkert slet ikke siddet ved siden af mig, men havde måske for længst taget sit eget liv eller var forsvundet ind i sindssygens tåger, ligesom mange med lignende traumatiske oplevelser.

Det virker måske ulogisk - hvorfor skal man rose sig selv for at have taget stoffer? For at have gjort skade på sig selv?

Vi mennesker gør altid vores bedste. Nogle gange kommer vi ind i et liv med så store traumer og smerte, at vi simpelthen ikke kan klare os igennem alene. Hvis ikke der er support og tilstrækkelig hjælp tilgængelig (hvilket der sjældent er, ellers ville der som regel ikke at have været et problem i første omgang), har vi ofte ikke andre muligheder end at finde måder at cope på. Jo stærkere smerten er at bære, jo stærkere copingmekanismer finder vi frem.

Din smerte er dit lys. Din vejviser. Din smerte viser dig retningen på denne alkymiens vej, hvor kul forvandles til ædelstene.

Kvinden, som sad ved min side, havde gradvist erstattet stofferne med mindre skadelige substanser, og til sidst var hun blevet clean. Hun var ikke bare clean, men levede nu sit liv med blidhed: meditation, yoga, kontakt, intimitet. Hun skinnede med en dy, indre glød af autenticitet og var mere sig selv, end hun nogensinde havde været. Nu arbejdede hun med at hjælpe andre ud af deres mørke ved at støtte dem i at finde deres indre lys.

Hun blev rørt, da jeg fortalte hende, at hun havde gjort lige, som hun skulle. At hun ikke kunne have gjort det anderledes. At det var STÆRKT af hende at bruge stofferne, indtil hun var klar til at slippe dem. At hun havde stilnet smerten, fordi den ellers ville have taget livet af hende.

Tak dig selv for det, du har gjort for at komme igennem din smerte. Det har været en del af at transformere den. Hvis du havde kunnet gøre det anderledes, havde du gjort det. Du har gjort det bedste, du overhovedet kan. Så tak dig selv. Du sidder lige nu her og læser dette - du er her - du lever - du er et andet sted, og uanset hvordan det føles, bevæger du dig hele tiden fremad.

Din smerte er dit lys.