En guide til at kultivere personlige grænser

personlige grænser

Grænser er så vigtige. De værner om noget dyrebart, nemlig os ❤️

I min praksis har jeg opdaget, at jo mere man fokuserer på at sætte grænser, jo mere unaturlige og anstrengte kan de blive, da man kan ikke tænke sig til grænser. Vi kan stadig arbejde med grænser, dog med fordel også med selvværdet.

Grænser opstår som følge af et højt selvværd. Selvværdet vurderer, hvad der skal lukkes ind, og hvad der skal holdes ude/sættes grænser for. Jeg håber, du kan bruge denne guide med information og øvelser til din rejse.


Hvad er grænser?

Forestil dig et hus med en frodig blomsterhave. Et stakit afgrænser grunden og signalerer, hvor grunden slutter og omgivelserne starter.

Stakittet sørger for, at ubudne gæster holdes ude. Det afholder folk for at vade ind i blomsterbedene, sjoske ind i huset med jord på støvlerne og plukke æbler fra æbletræet.


Huset og haven er dig.

Stakittet er dine grænser.

hvordan sætter man grænser



Veletablerede grænser er et biprodukt af et højt selvværd. Når vi skal arbejde med at etablere og styrke vore grænser, gør vi det indirekte ved først at arbejde med selvværdet.

Grænser handler ikke om at ændre andre menneskers adfærd, følelser eller sandhed. Stakittet omkranser ikke andre mennesker eller vejret eller fortiden. Stakittet omkranser huset og blomsterhaven, altså OS i nuet - vores eget selv.

Således handler grænser om, hvor vi går til, og om hvad vi vil sige god for og lade passere gennem stakitlågen - og hvad vi ikke vil sige god for.



Følgende er beskyttet af grænser, og hvad grænserne er udgjort af:

•• Vore kroppe >> hud.

•• Vores hjem eller private rum >> døre/vinduer.

•• Vores intimsfære >> kroppen + selvværdet.

•• Vores yderzone (personligt defineret - før intimzonen) >> kroppen + selvværdet.

Vores psyke, relationelle interaktioner, økonomi osv. >> selvværdet.



Afgrænsning af hud/krop har indvirkning på selvværdet, da krop og psyke er en helhed.

Øvelser el. handlinger, som afgrænser hud og krop:

•• Samlende greb om muskulatur og led (med den ene hånd).

•• Klappe huden (overalt, få evt. en anden til at klappe ryggen).

•• Taktile strøg (en anden giver faste, hurtige strøg på kroppen).

•• Egenberøring, abhyanga, selvmassage.

•• "Vælte mur" (læg alle kræfter i og prøv at vælte husmuren).

•• Psykomtorisk terapi.



Øvelse, som afgrænser relationelt:

•• Stå overfor en øvelsesmakker med et par meters mellemrum.

Lad makkeren tage langsomme skridt imod dig.

Mærk efter når du får lyst til at stoppe makkeren.

Hæv hånden og sig stop.

Lad så makkeren komme langsomt tættere på igen.

Mærk hele tiden efter, hvordan det føles, at A) makkeren kommer tættere på og B) at du sætter en grænse og siger stop.

Sæt derefter ord på, hvordan det var for dig med den anden.

Byt evt. roller.

•• Psykomotorisk terapi.



Selvværdet er den ultimative grænsevogter, og når vi arbejder med selvværdet:

•• Tager vi os af vores eget indre barn. Vi trøster, vi giver omsorg, vi giver forståelse, vi accepterer, vi elsker.

•• Integrerer vi skygger og triggers.

•• Mærker vi efter, hvad VI har lyst til. Hvad vi synes er flot, smager godt, er interessant, stimulerende, fascinerende. Vi *mærker efter* og følger dét, vi mærker.

•• Går vi nysgerrigt på skattejagt efter hengemte traumer, begrænsende overbevisninger og negative narrativer.

•• Træffer vi bevidste valg (måske spørger vi os selv: Hvad ville én som elsker sig selv vælge?)



At sætte grænser kan indebære:

•• At andre kommer i kontakt med skygger eller diskomfort.

•• At vi føler skyld. Skyld er altid sundere for systemet end bitterheden, som følger med at lade andre overtræde vore grænser.

•• At vi føler utilpashed og usikkerhed.

•• Vi bliver bedt om at bevare styrken og modet og holde fast i os selv.

•• At vi er ærlige over for os selv og andre.

•• At vi er tålmodige med os selv og andre, når grænser italesættes.

•• At vi skal øve os ved at italesætte, hvad vi kan lide og ikke lide.

sætte grænser


Praktiske eksempler på grænser:

•• At sige nej til en invitation.

•• At sige fra, når noget mærkes forkert.

•• At tale sin sandhed og have sin egen ryg.

•• At afslutte noget, som ikke føles værdigt.

•• At flytte sig fysisk fra en stressende eller ubehagelig situation.

•• At slå blikket ned eller vende ryggen eller siden til, hvis man ikke kan flytte sig ud af en ubehagelig situation.

•• At sige nej, når der menes nej.

•• At differentiere imellem egne og andres følelser.

•• At stå ved sit autentiske synspunkt.

•• Vi bliver bedt om at bevare styrken og modet og holde fast i os selv.

•• At vi er ærlige over for os selv og andre.

•• At vi er tålmodige med os selv og andre, når grænser italesættes.

•• At vi skal øve os ved at italesætte, hvad vi kan lide og ikke lide.

I stedet for at holde ubudne gæster ude, kan grænser blive til en form for fængsel, hvor de holder selvet fanget og skærmet fra virkelig at mærke livet og andre mennesker.

Dette kan ske, når grænserne er baserede på et kunstigt grundlag, dvs. at de ikke er opståede som følge af et højt selvværd, men nærmere er blevet til på baggrund af traumer og hæmmende overbevisninger om selvet, andre og verden.

I et sådant tilfælde og i ethvert andet tilfælde, hvor der arbejdes med grænser, kan vi med fordel starte med selvværdet. Selvværdet er ret magisk, for når først vi hæver det, falder alt andet på plads.

Hvordan har du det med grænser?