Tips til at udvikle intuitionen

udvikle intuitionen

Vores intuition er evnen til at forstå eller sanse noget instinktivt uden behov for logisk ræsonnement.

Intuition er kommunikation fra vores højere selv + underbevidsthed. Gennem intuitionen får vi beskeder via buddhi-legemet, vores egen underbevidsthed og/eller det kollektive ubevidste. På psykomotorikuddannelsen sagde vores lærer, at intuition er førbevidst viden, og det giver god mening, for som jeg ser det, har vi simpelthen ikke har adgang til denne viden, før intuitionen som et lyn bryder igennem bevidsthedens filter for at vejlede os. ⠀

Alle sanserne, inklusiv den sjette, altså intuitionen, er knyttet til kroppen og til dét at leve i en fysisk verden med alt hvad det indebærer af navigation for overlevelse. Derfor er en rigtig god måde at styrke vores intuition på at øge kropsbevidstheden og vores kontakt til sanserne. Det kan vi gøre gennem bevidst bevægelse, væren i naturen og kropsterapi. Intuitionen elsker en beroliget krop. Når vores nervesystem er anspændt og følelserne går højt, er det svært for os at høre intuitionen, som taler med en lille, men klar stemme.

For lidt tid siden havde jeg en klient, som fortalte at hendes intuition havde fortalt hende noget, som hun ikke havde kunnet stole på. Sammen fandt vi frem til, at det ikke var hendes intuition, som havde talt, men derimod hendes frygt. Nogle af os har ikke intuitionen som den stærkeste visdom i kroppen iflg. Human Design. Nogle har følelserne, andre mavefornemmelsen, andre viljen/hjertet osv.⠀

Denne klient nævnte, at hun, når hun var sammen med andre, med lethed kunne tune sig ind på dem og fornemme viden om dem, de ikke selv havde delt. Klientens Human Design viste en særlig evne for intuition på andres vegne, og ikke ligeså skarp på egne vegne. Det er ret interessant og rart at vide, så man nemmere kan blive skarp på, hvad i én som taler. Frygt, bekymringer, intuition eller noget fjerde. Man kan altid tjekke sit design ud på jovianarchive.com.

Intuitionen har mange gange reddet mig. Jeg har til gengæld også bevidst overhørt den utallige gange. Kender du det? Man hører sin intuition og alligevel synes man liiiige, at man skal prøve af, om det nu også var dét, man hørte. Tit får man brændte naller og gedigen vækst ud af sådanne eksperimenter. Jo mere vi overhører intuitionen, jo sværere kan det blive at stille ind på den, men den holder aldrig op med at kommunikere.

En virkelig god måde at kommunikere med sin intuition på, er gennem automatisk/intuitiv skrivning. Skriv et spørgsmål og lad selv svaret flyde gennem dine fingre uden at konstruere svaret med din bevidste hjerne, så vidt muligt. Det lyder måske mærkeligt, men det er utroligt virkningsfuldt. Har du prøvet det? Jo mere vi bevidst tapper ind i vores intuition, jo lettere bliver det for os at høre den.

Her er 11 punkter til styrkelse af intuitionen:

1. Beroligelse af nervesystemet, for intuitionen taler gennem kroppen og høres bedst gennem indre ro.

2. Meditation, for så skærpes vores evne til at lytte indad.

3. Kropsbevidsthed, for intuitionen er én af vore sanser.

4. Kendskab til vores Human Design, så intuition, mave-fornemmelse, følelser, vilje og frygt kan skelnes.

5. Intuitiv skrivning. Stil et spørgsmål og skriv selv svaret. Bare gå med det, der kommer uden at bruge logik.

6. Kropskærlighed gennem bevægelse/kropsterapi.

7. Stiln/berolig følelserne.

8. Tillid. Stol på den første indskydelse. Intuitionen er en muskel, som kræver tillid for at vokse.

9. Brug en vens intuition på dine vegne som støtte.

10. Kultiver åbenhed og bevidsthed, så du kan høre den indre stemme.

11. Monotasking.