Forskellen mellem intuition og frygt

intuitiv og frygt.png

Hvordan skelner vi mellem intuition og frygt? Her er nogle tips. Faktisk giver det god mening, at vi nogle gange kan forveksle de to - de kan nemlig hænge sammen. Men først:⠀

I denne post taler jeg om EKSISTENTIEL FRYGT, som er den frygt, vi oplever, når vi bekymrer os om, om vi nogensinde finder *the one*, om verden går under, om vi dør alene, om vi når at få børn, om vi er værd at elske med yderligere 10 kg på kroppen. Eksistentiel frygt har ikke noget med intuitionen at gøre.⠀

Det har overlevelsesfrygt til gengæld. Overlevelsesfrygt oplever vi, når vi står over for en tsunami, en aggressiv hund, et voldsudøvende menneske, en sulten løve. Overlevelsesfrygt har hjulpet os med at, well, overleve, og den tidlige intuition er faktisk udviklet på baggrund af overlevelsesfrygt.⠀

Intuitionen er kommunikation fra vores højere selv. Men intuition er også koblet op på vores overlevelsessystem, som i høj hænger sammen med sanserne - sanserne, som har hjulpet os gennem milloner af år at fornemme, om der er fare på færde.⠀

Eksistentiel frygt er ikke andet end egoets klagesang. Når vi lærer at skelne mellem eksistentiel frygt og intuition, øger vi i høj grad trivsel og livskvalitet, fordi vi tillader os selv at være dem, vi virkelig er og gå den vej i livet, vi oprigtigt ønsker at gå.⠀

Frygten for ikke at være værd at elske kan betyde meget for vore valg. Hvordan ville mon vore liv se ud, hvis vi talte mere med intuitionen end med frygten?