Kender du dine skygger? Når vi opdager, at det hele handler om os selv, kan vi droppe undskyldningerne og tage ansvar for vores liv.

skygger.jpg

Gæsteindlæg af Sabine Lai Ovesen, Selvværdsvejleder, Skyggevejleder og blogger på www.stjerneselvværd.dk

Alt åndede fred og idyl, da min kæreste og jeg i sommer var i sommerhus på Langeland. Kun lyden af svalerne, der fløj frem og tilbage fra reden over døren, og den fjerne lyd af havet kunne høres. Min hjerne var hurtigt kommet ned i et lavere gear, hvor jeg ikke spekulerede på problemerne derhjemme, og hvor det var nemmere bare at være der, hvor jeg var. I sommerhuset. Ved vandet. I haven. Langt væk fra København og nu med smukke marker omkring os og dådyr på stierne. 

En morgen da spiste vi morgenmad, kunne jeg mærke en stigende irritation over min kærestes pålægforbrug. ”Ej, hvor putter du meget ost på! Du frådser helt vildt med den!”, udbrød jeg, da han skar en tyk skive af osten og puttede den på en meget lille kiks. ”Nej, jeg gør da ej. Det er da meget normalt”, svarede han og spiste videre. En centimeter tyk osteskive på lille bitte kiks. Alt strittede indeni mig, og jeg forsøgte at forklare ham, at det var ”altså alt for meget ost”, og at ”det var spild af den gode ost”. Min kæreste er halvt franskmand og spiser ost som én, og min kritik prellede fuldstændig af på ham. 

Hvad er skygger? 

Senere på dagen gik det op for mig, at der var noget med ”fråds”, som jeg skulle kigge på i mig selv. Jeg gik på uddannelsen som Skyggevejleder hos Mette Holm og manglede kun eksamen, så jeg kunne godt se, at jeg vist havde en skygge på det ”at frådse”.

En skygge er en egenskab, som vi har fortrængt, og som vi ikke længere oplever er en del af os. Kort fortalt er vi ifølge skyggeteorien født med alle egenskaber, som vi frit og naturligt kan bruge. Men som vi vokser op, lærer vi, at der ”gode” og ”dårlige” egenskaber – det er blandt andet i familien, at vi lærer, at der er bestemte måder at opføre os på, som ikke er velset. Vi får måske ikke så meget kærlighed, når vi er egoistiske, larmende eller krævende. Og både bevidst og ubevidst begynder vi at gemme sider af os selv væk, så vi bedre passer ind i fællesskabet og får den kærlighed, som vi længes efter. Det starter i familien, men vi kan danne skygger hele livet igennem. Vi danner nemlig skygger, når vi møder modstand eller kritik i fællesskabet, og hvor vi må træffe et valg om, om vi vil stå ved os selv (med risiko for afvisning) eller tilpasse os. Det er afgørende for et barn at føle sig elsket og accepteret, og derfor kan det letteste valg være at være mere af det, som er accepteret, og at gemme det såkaldt negative væk. 

Inden for skyggearbejdet taler man om mørke og lyse skygger. De mørke skygger er de egenskaber, som vi har lært er ”negative/dårlige”, og som vi nu ikke længere vil kendes ved. De lyse skygger er også undertrykte egenskaber, men det er de egenskaber, som vi fascineres af og gerne vil være. På en eller anden måde har vi glemt, at vi indeholder de egenskaber – både de mørke og de lyse – og vi har derfor et selvbillede af os selv, der hverken indeholder det mørke eller det lyse. 

Jeg har blandt andet mørke skygger på at være dominerende, kedelig og hensynsløs. Det betyder, at jeg har lært i min barndom eller senere, at jeg ikke må være netop de tre ting. Når vi danner en skygge, danner vi samtidig en maske. Det er den personlighed og facade, som vi viser omverdenen. Da jeg undertrykte min egenskab ”dominerende”, fandt jeg modsætningen ”passiv/stille”og puttede op i masken. Sådan arbejder man i skyggearbejdet meget med modsætninger. Alle egenskaber har en modsætning – og skubber vi den ene væk, og forstærker vi den anden for at få kærlighed eller se ud på en bestemt måde over for omverdenen. 

Hvorfor skal vi overhovedet arbejde med vores skygge?

Det lyder måske tungt og hårdt at kigge på sine skygger, eller måske føler du slet ikke, at du har nogen skygger? Der er faktisk enormt mange gode grunde til at kigge på sine mørke og lyse skygger. For det første kræver det rigtig meget energi både at undertrykke dele af os selv dagligt og at sørge for at holde masken på plads. Der er meget skam forbundet med skygger, og det giver os en grundlæggende følelse af, at vi er forkerte. At vi ikke kan være hele os selv, fordi der er noget galt med os, og at vi måske ikke er værd at elske, hvis vi viser omverdenen alt det, vi er. At føle sig forkert giver lavt selvværd, og derfor kan skyggearbejdet hjælpe os med at acceptere og rumme os selv mere. Det giver mere ro, balance og selvkærlighed, når vi kan åbne op for alle de mange egenskaber, som vi rummer. 

Derudover skaber vores skygger konflikter. Vi er selv i en indre konflikt meget af tiden, fordi vi skammer os over os selv og bruger en masse krudt på at skjule os selv for andre. Men det skaber også konflikter i vores ydre liv, fordi alt det, som vi ikke kan acceptere i os selv, det kan vi heller ikke acceptere i andre. Så når vi dømmer andre, kritiserer andre eller bliver irriterede på andre, så er det vores skygger, der viser sig. Vi kan ikke selv se dem, men vi projicerer dem over på andre. Det var præcis det, jeg gjorde over for min kæreste i sommerhuset. Jeg har et problem med at frådse med tingene, men det var ham, der skulle høre for det. Ved at være opmærksom på vores reaktioner på andre, kan vi finde nogle af vores mørke eller lyse skygger. Og på sigt kan vi undgå de ydre konflikter, fordi vi kan lære at acceptere de egenskaber, som vi har skjult. 

Når vi opdager, at det hele handler om os selv, kan vi droppe undskyldningerne og tage ansvar for vores liv. Vi behøver ikke tage alting personligt længere, når vi forstår, at det, andre mennesker gør, oftest handler om dem selv – selvom de måske kaster en projektion over på os engang imellem. Og når vi kan se, at det er vores undertrykte egenskaber, der gør opmærksom på sig selv i vores liv, kan vi tage hånd om dem, kigge på dem og tage dem til os. Det er velkendt inden for skyggearbejde, at skyggerne hopper op i hovedet på os, når vi mindst venter det. Masken falder måske af, når vi har fået et par drinks for meget, eller vi er i en presset situation. Skyggerne vil gerne have vores opmærksomhed, og det er kun en gave, at vi kan opdage mere om os selv og får en mulighed for at skabe mere balance i vores liv.

At rumme og integrere skyggerne frigiver livsenergi

Når vi rummer vores skjulte egenskaber og integrerer dem i os selv igen, får vi vores tabte livsenergi tilbage. Når vi igen lærer at bruge hele farvepaletten og naturligt bevæge os ud og ind af forskellige egenskaber, når de giver mening for os, så har vi flere muligheder for at leve og udtrykke os. Når vi ikke hele tiden skal være ”den pæne pige” for eksempel, så kan vi være alt det andet også. Vilde, kreative, vrede, melankolske og handlekraftige – når det passer ind i vores liv. Det kan gøre det nemmere for os at nå vores drømme, både fordi vi tør tage de lyse skygger til os, men også fordi vi tør være alt det, som vi har lært at skamme os over. 

Allerede i sommerhuset begyndte jeg at øve mig på at frådse med pålægget. Jeg byggede høje rugbrødsmadder og puttede lidt ekstra på. Jeg havde det ikke godt med det i starten (”hvad bildte jeg mig egentlig ind at putte flere slags pålæg på den samme mad?”), men jeg kunne alligevel hurtigt se gevinsten i at frådse lidt, nemlig at der kommer nogle virkelig lækre madder ud af det, og at jeg fik lov til at spise og nyde dem. Et par uger efter skulle vi til Sverige, og min kæreste lokkede mig til at bruge lidt ekstra penge på et fint hotel. Det har jeg simpelthen aldrig gjort før, men jeg endte med at blive så glad for, at vi gjorde det (selvom jeg kiggede væk, da vi betalte!). Det var så lækkert at tillade mig selv at frådse lidt. Jeg nød virkelig det flotte franskinspirerede boheme-hotel med marmorklinker i badet, guldhåndtag på vasken, en million puder i sengen (hvad bruger man alle de puder til?), det flotte tapet og det bløde væg til væg-tæppe, den voldsomt lækre morgenmadsbuffet, hvor jeg uden at kny tog flere gange og bad om nylavet baristakaffe. Jeg tillod mig selv at forkæle mig selv og at nyde fuldt ud. 

Det er ved at gå op for, hvor mange oplevelser og hvor meget nydelse jeg går glip af, når jeg ikke vil frådse. 

Jeg tog selvfølgelig alle de gratis ting fra hotellet med hjem, fordi jeg er nærig. Men jeg frådser også nogle gange. Jeg er sød og stille, men jeg er også dominerende engang imellem. Jeg er glad, men jeg er også rigtig trist indimellem. Jeg er spændende og interessant, men jeg er også kedelig indimellem, når jeg ligger derhjemme i joggingbukser og ikke gider gå udenfor. Jeg er hjælpsom og kærlig, men jeg er også egoistisk. Jeg øver mig på at udleve alle mine egenskaber dér, hvor det giver mening for mig – og hvor jeg samtidig passer en lille smule på mine omgivelser. Jeg er nemlig lidt af det hele, og det er du også. 

Tricket er at blive bevidst om, hvilke skygger du har – lyse og mørke. Hvad hader du ved andre, og hvad ser du op til ved andre? Derefter skal du finde gaven i hver eneste egenskab og forstå, at den kan være god for dig i visse situationer. Herefter kan arbejdet med at rumme den egenskab begynde. Du kan for eksempel kigge dig i spejlet, mens du siger ”Jeg er (egenskab/fx egoistisk)”, indtil du kan mærke, at din indre modstand mod ordet bliver opløst. Det er den nu afdøde forfatter og skygge-ekspert Debbie Ford, der har beskrevet den metode i sine mange bøger om skyggearbejdet. Prøv at tænke over, hvornår du har brugt denne egenskab, eller i hvilken situation du kunne finde på at bruge den. Ved langsomt at begynde at udleve egenskaberne i de mængder, der passer til dig og dine omgivelser, når det giver mening, vil du begynde at kunne acceptere den i dig selv. 

Læs mere på www.stjerneselvværd.dk og find Sabines instagram her.