Sådan manifesterer jeg - måske er det ikke, som du tror.

Hvad er manifestation?

Have you noticed that the Law of Attraction doesn’t quite deliver what you thought it would? That’s because the power of our thoughts aren’t limited to the ones we think consciously and purposefully! We have loads of negative programming swimming around in our subconscious minds that are manifesting too, sabotaging our best intentions, limiting our joy and inhibiting our ability to manifest.

- Colin C. Tipping

hvordan manifesterer man

Har du hørt om manifestation? Måske tænker du, at manifestation er sådan noget med vision boards, nymåne, krystaller og tibetanske syngeskåle; sådan kan manifestationssessioner sagtens se ud på fx Instagram. En manifestationspraksis kan uden tvivl indeholde disse elementer, jeg er fx aldrig gået af vejen for en god amethyst og et flower/crystal grid. Disse er smukke værktøjer, som kan støtte os udi manifestationens kunst, men de er ikke afgørende. Bevidst manifestation handler ikke om at fremsige en hemmelig formular, mens månen er i en særlig position.

Derimod er manifestation en proces. Intet mindre. Simpelthen en proces, som handler om bl.a. at hæve selvværdet ved at hele gamle sår, triggere og begrænsende overbevisninger i underbevidstheden. Det er nemlig ikke vore bevidste tanker, vi manifesterer med, men netop vor underbevidsthed. 

Når vi snakker manifestation, er det en præmis at være indforstået med, at alt er energi, som Einstein sagde, og at vi skaber vor egen virkelighed i samspil med Universet. Vi samskaber bevidst med Universet, kan man sige. Det udtryk bygger på en forståelse af, at vi hver især har skaberkraft til at skabe det liv, vi gerne vil leve. Når vi taler om manifestation, gør vi brug af denne skaberkraft, samtidig med at vi arbejder sammen med Universet.

Alt, vi ser i vores liv, er resultatet af manifestation. Spørgsmålet er bare, om det er bevidst eller ubevidst manifestation.


Starten på min manifestationsrejse

Én af mine absolut yndlingsfortællinger som barn var Aladdin. Temaet om at hidkalde dét, man drømmer om og få ens ønsker opfyldt har altid tiltrukket mig. Tænk, hvis man virkelig kunne få det, man ønskede? Noget i mig fornemmede sandheden i temaet, men jeg var godt klar over, at det nok ikke handlede om en blå ånd i en lampe.

Første gang jeg indirekte hørte om manifestation, gik jeg i 7. klasse og gik til konfirmationsforberedelser. Præsten fortalte klassen, at det var videnskabeligt bevist, at bønner havde stor sandsynlighed for at gå i opfyldelse. Jeg mener, præsten nævnte, at der var omkring 60% højere sandsynlighed for, at ens ønsker gik i opfyldelse, hvis man fremsagde dem som bønner (dvs. formulerede ønskerne klart og udtrykte dem.) Jeg glemte aldrig denne bid visdom, som nok egentlig er noget af det eneste, der satte sig fast i min pandelap fra dén undervisning. Fra da af bad jeg, når jeg havde ønsker, og selvom præsten havde sagt, at man ikke behøvede at være specifik i sine bønner, for Gud kendte altid ens inderste ønsker, sørgede jeg altid for at bringe klarhed og tydelighed med i mine bønner.

Samme år lavede jeg mine første spells. Heksekunster, kunne man kalde dem. Jeg lavede love spells, mestendels, fordi #teenager. Spells er på mange måder manifestation, og jeg elskede at lave dem. Jeg var ikke i tvivl om mine skaberkræfter. Samtlige kærester jeg havde som teenager, havde jeg lavet love spells på forinden!

Næste skridt på manifestationsrejsen tog jeg, da jeg faldt over en bog om manifestation & visualisering på biblioteket. Bogen handlede bl.a. om, hvordan man manifesterede gennem sine omgivelser og symboler - at man skulle gøre plads i sit liv helt fysisk til dét, man ønskede. Fx skulle man i følge bogen have “par” af ting, hvis man ønskede at manifestere en partner. Den beskrev også, hvordan man fx kunne visualisere sig til tykt og glansfuldt hår. Det prøvede jeg et par gange, dog kom der ikke det store (hår) ud af det. Jeg var nu alligevel meget tiltrukket af konceptet. Det var som om, bogen italesatte en sandhed, som noget i mig genkendte. Bogen talte bl.a. om Law of Attraction, og om hvordan vi kan tiltrække det, vi gerne vil have i vores liv gennem vore følelsesmæssige tilstande, tanker og vibrationer.

Ikke længe herefter, da jeg var 17-18 år, begyndte jeg at se en spirituel lærer, som underviste mig i det meste vedrørende spiritualitet; healing, teosofi, meditation, selvværd, energi og manifestation. Jeg mener, at det var denne lærer (han bruger selv betegnelsen Spirituel Vejleder), som først lærte mig at manifestere konkret gennem lister. Han sagde, at jeg skulle skrive præcis dét ned, som jeg gerne ville have i mit liv. Han lærte mig også, at det var vigtigt at have klarhed, når jeg ville bringe noget eller nogen ind i mit liv, samt at de hjælpere, som var til rådighed (indre vejledere + guides) skulle bedes om hjælp og inviteres til at støtte - ellers “måtte” de ikke træde til.

Denne spirituelle vejleder lærte mig, at ”stof følger tanke” – altså, at det er vigtigt at være bevidst om sine tankemønstre, idet vi har stor skaberkraft med vores sind. 

Dette medførte, at jeg blev lidt bange for negative tanker. Jeg kan fx huske, at tog jeg mig selv i at være bange for at tænke negative tanker på et fly... For hvis stof følger tanke, og jeg er bange for at flyet styrter ned, fordi jeg forestiller mig, at en motor pludselig stopper, eller vi flyver ind i en pelikan eller orkan for den sags skyld, hvad kunne der så ikke ske? Dét var bare mit eget spin på dét, jeg var blevet lært og ikke essensen, for sådan fungerer manifestation heldigvis ikke. Vi kan ikke manifestere på andres vegne, hvilket vi ville gøre, hvis vi skulle få et fly til at styrte ned. Derudover er det ikke hvilke som helst tanker, vi manifesterer med. Vi manifesterer med vores underbevidsthed.


Store manifestationer

Jeg opfattede manifestation som anerkendelsen af vore skaberkræfter. Det handlede om at se tingen eller tilstanden for sig, mærke glæden ud i alle celler over, at det var sådan (dvs. virkelig TRO på, at det kunne lade sig gøre) og på den måde skabe tiltrækning, som lod tingen eller tilstanden komme.

hvad er manifestation

En stor manifestationsoplevelse, som gjorde mig helt mundlam af “ærefrygt” (kan bedre lide det engelske ord awe), var da jeg var omkring 21 og jævnligt fik healing ved en shaman. Jeg fortalte shamanen, at jeg skulle flytte og endnu ikke havde fundet et nyt sted at bo. Sammen satte vi os og lavede en manifestationsliste over min nye bolig. Jeg skrev på listen, at jeg ønskede at leje en lejlighed, at den skulle ligge på Nørrebro, være omkring 60 kvm stor, at lejen skulle ligge på omkring 3500,- og at depositummet skulle være meget lille og til at betale for mig, at jeg skulle kunne bo der, så længe, jeg havde lyst, at det skulle være et dejligt sted, som var rigtig godt for mig at være.

Det virkede meget utopisk, for selvom det er over 10 år siden nu, kostede lignende lejligheder i hvert fald det dobbelte, mindst. Mit budget svarede mere til et værelse i Hvidovre end en toværelses lejlighed på Nørrebro. Ikke desto mindre manifesterede jeg faktisk en toværelses lejlighed på Nørrebro til 3500,- om måneden. Jeg mener, depositum var 4000,- og jeg kunne bo der lige så længe, jeg havde lyst til. Og det var ikke mindst SÅ fantastisk dejlig en lejlighed.

Jeg havde altså manifesteret denne lejlighed, men den var ikke bare røget pladask ned i skødet på mig, jeg havde selv spillet en aktiv rolle - jeg havde taget inspireret aktion. Manifestation er jo bevidst samskabelse med Universet. Jeg husker, at jeg så lejligheden listet online. Jeg skrev til ejeren, men fik svar tilbage om, at hun havde fået hundredevis af henvendelser allerede (og det er jo klart, for det var uhørt med sådan en pris for en toværelses). Nogle timer senere fik jeg et stærkt vink fra min intuition om at skrive til hende igen. Det gjorde jeg så, hvilket resulterede i, at hun inviterede mig til at komme at se lejligheden før alle andre - og det endte med, at jeg blev valgt og kom til at bo i min drømmelejlighed, som passede på en prik med min liste.


Øjeblikkelig manifestation

Jeg har en hel del af sådan nogle vildt forunderlige, random eksempler på manifationer. Engang manifesterede jeg fx et helt sofasæt, som jeg stadig ejer og er glad for den dag i dag. Det stod i vinduet på en Røde Kors butik, og det var så flot. Det var i gammel stil, men for nylig betrukket med det fineste stof, for det var i fuldstændig ubrugt stand. Jeg fik virkelig hjerteøjne igennem ruden, indtil jeg opdagede, at der var sat en lille seddel på, hvor der stod SOLGT.

Jeg gik ind i butikken og sagde til damen bag skranken, at jeg gerne ville skrives op til sofasættet, hvis nu køberen skulle fortryde. ”Det kommer hun ikke til,” svarede Røde Kors-damen, ”Jeg kender hende, og jeg ved, hun ikke kommer til at fortryde, det her sæt er lige hende, og hun mangler en sofa.” Jeg insisterede alligevel på, om hun ikke nok ville tage mit navn, for man kunne jo aldrig vide. Hun svarede, ”Jo jo, men du ska’ altså æ holde vejret.” Jeg begav mig hjem, og imens jeg gik, forestillede jeg mig at kvinden, der havde købt sofasættet, ringede til sin mand, som sagde ”Ej skat, det har vi altså ikke plads til.” Jeg så ligesom for mig, hvordan Røde Kors damen ringede mig op og fortalte, at sættet var mit og mærkede fysisk hele min krop nærmest vibrere med glæde.

Da jeg kom ind ad døren omkring 15 minutter senere, så jeg, at der var et ubesvaret opkald. Ligesom jeg stod og kiggede på skærmen, ringede telefonen igen. Det var Røde Kors-damen. Hun sagde mere eller mindre ordret, at køberens mand havde sagt, at de ikke havde plads. Så sofasættet var mit, hvis jeg ville have det, og ovenikøbet til halv pris. Jeg fik en sofa, en stor lænestol og to andre lænestole, helt nybetrukne til 525 kr. EFTER, at det faktisk var blevet solgt til en anden.

Underbevidstheden spiller hovedrollen

Mange af os, som kender til bevidst manifestation, har stiftet bekendtskab med Abraham Hicks, og mange har også læst bogen The Secret (eller set filmen). Noget ved denne lidt gammeldags form for manifestation holder stik i mine øjne. Vi skal være opmærksomme på vores perspektiv (kommer vi fra et mangelperspektiv? = frygt), og vores energi vibrerer højst, når vi er i alignment, og Loven om Spejling (tiltrækning) afgør, hvad vi ser omkring os.. MEN. Skal man have højt vibrerende energi for at manifestere? NIX. Og hvordan kommer man i alignment? Ud fra den gammeldags manifestationsmetode handler det mestendels om at ignorere alt, hvad der kan betegnes som skidt eller “negativt” og udelukkende koncentrere sig om det positive.

 

I denne video taler Dr. Bruce Lipton om sammenhængen mellem underbevidsthed + manifestation samt om hvordan, vi kan omprogrammere begrænsende overbevisninger i vores underbevidsthed.

 

Den lidt mere overfladiske og gammeldags tilgang til manifestation har glemt at tage højde for at “as above, so below.” Hvis vi ikke rydder ud nedadtil (i underbevidstheden), kan vi heller ikke befinde os i alignment. Vi er mennesker, ikke robotter, så selvfølgelig kan vi ikke vedholde en specifik positiv følelse uafbrudt i dage, uger, månedsvis for den sags skyld. Det er sådan set umenneskeligt, for vi har jo alle slags følelser, og hvis det pludselig bliver forbudt at føle smerte, irritation eller ugidelighed, bliver det rigtig svært at være til.

Flere spirituelle og psykologi- og videnskabsorienterede lærere (fx Dr. Bruce Lipton, Teal Swan, Jen Sincero, Dr. John Demartini, Lacy Phillips, Colin C. Tipping & Dr. Cathy Collaut) taler på hver deres måder om, at vi manifesterer ud fra vort selvværd, vores underbevidsthed og (begrænsende) fundamentale overbevisninger og ikke blot ud fra vore tanker. Dvs. det er lige meget, hvor glade vi føler os (a la high vibes), hvis vi inderst inde ikke føler os værdige til at modtage dét, vi gerne vil manifestere. Hvis vort selvværd derimod er stort (generelt set eller på specifikke områder) er vi magnetiske og manifesterer uden begrænsninger.

“There are many core negative beliefs that have arisen out of our adherence to the old paradigm, but the “I am not worthy” and the “I don’t deserve”, are among the worst. They all too effectively block our ability to manifest what we want out of the field of abundance. They are incredibly disempowering and yet the vast majority of people have those beliefs and more like them. Such beliefs arise out of the extremely judgmental value system of the old paradigm.

The truth of the matter, however, is that the Universe is completely neutral. It does not judge anyone or anything and never engages in assessment of deservability or worthiness. It loves you unconditionally and gives you everything you ask for. The problem is that if you believe that you are undeserving, it will give you only what confirms your belief. You will only get what you think you deserve. As we said in Part One, if you want to know what your beliefs are, look at what is showing up in your life. These are in direct correlation.”

- Colin C. Tipping i bogen “Radical Manifestation - The Fine Art of Creating the Life You Want

INTENTIONALITET + AUTENTICITET + SELVVÆRD = MANIFESTATION

Et helt fundamentalt princip inden for radikal manifestation er dét, jeg i begyndelsen kaldte bevidst samskabelse med universet. Det går altså ud på, at vi skaber vores eget liv sammen med universet. Vi er her for at leve vores helt eget, private livsformål ud. Vi er her for at stå ved os selv – præcis, som vi er. Universet vil blive ved med at trække os i den retning, hvor der er mest at rydde op, så at sige, for jo mere vi får ryddet op i os selv, jo tættere kommer vi på at blive den mest fuldendte, autentiske og kraftfulde version af os selv.

Målet er, at vi finder ind til dét selv, som befinder sig inde bag alle de hæmmende lag, vi alle har bygget op igennem årevis af traumer, påvirkninger, oplevelser, erfaringer og samfundets programmering. Vi skal have fat i det autentiske selv, som ligger inde bag alle lagene af tilpasning.

Sidenote: Når nogen siger, at vi SKAL forkaste noget af os selv for at kunne tilpasse os samfundet, bygger det på en forudindtagelse af, at mennesket dybest set er kaotisk og uregerligt og måske ligefrem ondt i sin dybeste kerne og kun kan indgå i samfundet, hvis det netop tilpasser sig. 

Men dette er meget langt fra, hvordan jeg opfatter mennesket, og jeg tror, der egentlig er tale om det modsatte. Når vi finder ind til vores mest autentiske selv, er det ikke længere egoet, der på samme måde styrer showet i angst og noia.  Så er det tværtimod vores indre lys, vores kærlighed og rummelighed til os selv og andre mennesker, som styrer showet. Og når vi er vores mest autentiske og fuldendte selv, er vi allermest magnetiske og aller, aller bedst til at manifestere.

Når vi opererer ud fra vores autentiske selv vil dét, vi beder om, altså dét vi gerne vil manifestere, altid være i højeste alignment med vores hjerter. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være materialistiske ting - vi lever jo i en materiel verden - men det vil ikke være manifestationer for at stimulere EGO’et.


OBS: Bogen “You Are a Badass” af Jen Sincero indeholder utrolig megen essentiel manifestationsvisdom. Forfatterens indsigt i manifestation er så dyb, at nogle virkelige vigtige emner berøres hurtigt, andre går hun mere i dybden med. Summasumarum: Alt er energi. Mennesker er vore spejle og vore læremestre. Vores underbevidsthed styrer showet, så find de begrænsende overbevisninger og heal dem. Find rollemodeller og positive eksempler - mennesker, som er eller har det, du gerne vil have eller være og sørg for at være så tæt på dem, som overhovedet muligt. Lyt til din intuition. Sig nej til alt, der kræver at du mindsker din energi. Ryd op i al dødvægt i dit liv. Klarhed omkring hvad du vil manifestere og formuler det tydeligt for dig selv. Her kan du læse et referat, og her kan du lytte til lydbogen gratis.


MISSION MANIFESTATION


  • KEND DIT HUMAN DESIGN OG DIN individuelle MÅDE AT MANIFESTERE PÅ

Vi manifesterer alle forskelligt og unikt på baggrund af vore individuelle energisystemer. Human Design fortæller dig, om du manifesterer bedst specifikt eller uspecifikt, og hvordan du på mest potente vis samskaber med Universet. Læs evt. mere om Human Design her. Læs mere om hvordan Human Design og manifestation hænger sammen her.

  • BRUG KROPPENS VISDOM + FIND DINE BEGRÆNSENDE OVERBEVISNINGER, OMPROGRAMMER DEM OG HEL DEM.

Vi skal have fat i de begrænsende overbevisninger, som skubber dét væk, du gerne vil skabe. Og vi skal arbejde med kroppens visdom - kroppen er nemlig i sig selv en manifestation; nemlig en fysisk manifestation af sjælen. Du kan fxbruge min TRIGGET guide til at finde dine begrænsende overbevisninger, hele gamle sår og opløse kroppens blokeringer. Vi kan nemlig kun manifestere dét, vi på allerdybeste cellelag føler os værdige til. Dvs. hvis jeg fx gerne vil manifestere penge, kræver det, at jeg har arbejdet igennem de begrænsende overbevisninger og blokeringer, jeg kan have liggende både bevidst og ubevidst ift. penge. På overfladen kan man sige, at selvfølgelig vil alle gerne have penge, hvorfor skulle der være blokeringer ift.  penge?

Men graver man dybere kan det være, at man måske kan huske sine forældre skændes om penge eller bekymre sig om dem, da man var barn. Måske har dette så resulteret i, at man forbinder penge med noget negativt. Det kan også være, at der er skam forbundet med penge, fx hvis ens forælder var gammel hippie og hadede kapitalismen som pesten, har man måske gjort sig den erfaring, at penge er noget beskidt og skamfuldt, og at man måske ligefrem kan miste sin forælders kærlighed, hvis man har en masse penge. Disse begrænsende overbevisninger er næsten altid skabt i barndommen, så de kan sagtens være ulogiske, fordi de netop er skabt af en barnehjerne. Og disse begrænsende overbevisninger skal altså findes og opløses, før vi kan tiltrække vores manifestationer.

Det kan også fx være, at jeg vil manifestere en partner, som er klar til det helt store show med commitment og hus på landet, men hvis jeg inderst inde er bange for at være i et forhold eller ikke føler mig værdig til at være i et commited forhold, så sker der ikke en disse, for disse begrænsende overbevisninger blokerer for min manifestation.

Vi heler disse sår, triggere og begrænsninger gennem bevidsthedsarbejde (dagbog etc.), underbevidsthedsarbejde med kropsterapi, hypnomeditation og mantra-gentagelser.

 

  • FIND positive ROLLEMODELLER/FORBILLEDER

Som Cathy Collaut forklarer i videoen herunder artiklen, og som Jen Sincero gentagne gange nævner i You Are a Badass, er positive forbilleder vigtige for manifestation. De er mennesker, som allerede har gjort det, eller noget meget lignende, som du ønsker at opnå, og som kan inspirere dig til at tro, at din drøm kan gå i opfyldelse. Når du gerne vil manifestere noget, er det vigtigt, at din underbevidsthed tror på, at dét, du gerne vil have, rent faktisk kan lade sig gøre. Hvis ikke vi tror på at noget kan lade sig gøre, kan det være rigtig svært for os at aligne med det. Dvs. hvis jeg gerne vil være en anerkendt sangerinde i Danmark, kan jeg for det første finde forbilleder, som kommer fra nogenlunde samme baggrund, og som har haft nogenlunde de samme vilkår i livet.

Hvis jeg skal bruge mig selv som eksempel, så kunne det være en sangerinde, som er vokset op i en kernefamilie, hvor der ikke var nogle musikere eller andre kunstnere, som ligesom kunne vise vejen, altså en sangerinde, der selv har banet vejen for sig selv. Det kunne fx være Lana Del Rey, for jeg ved, at hun er vokset op på den måde og har fundet sin egen vej ind i musikbranchen. Hun kan være en expander for mig på dét område.

Så kan jeg finde en sangerinde, som er startet sent i livet, fx Peaches, som udgav sit første album, da hun var 34. Og til sidst kan jeg finde en sanger, som har kæmpet sig til tops i Danmark, det kan fx være Oh Land. Tilsammen kan disse tre sangerinder expande mig og hjælpe mig til at tro på, at min drøm rent faktisk er mulig. Forbilleder fungerer sådan, at man tænker ”NÅR DE KAN, SÅ KAN JEG OGSÅ.” Det er lige præcis dét, forbilleder er. Én, som får dig til at sige… Okay, før var jeg lidt i tvivl, men hvis HUN eller HAN kan, så kan jeg også.

Det er så vigtigt med forbilleder. Og det er allerfedest, når du kan finde én person, som rummer det hele. Så hvis du fx gerne vil leve af at være fotograf, så find én som minder så meget som muligt om det, du kommer fra, og kom så tæt på dem som muligt. Dvs. hvis det er en offentlig person, kan du læse interviews eller høre podcasts med dem, for hver gang de fortæller deres historie, bliver din underbevidsthed udvidet til at tro på, at det også kan lykkes for dig. Hvis det er én i din omgangskreds, eller én som du på anden måde kan møde, kan du tilbyde at gå i praktik for dem eller spørge, om de vil mødes til en kop kaffe, så du kan blive inspireret.

Personer i film, TV-serier og bøger kan også fungere som forbilleder. Og det kan de, fordi det igen bare handler om, at underbevidstheden får beviser og eksempler – for det er dén, vi manifesterer ud fra. Hvis du viser den, hvad der er muligt, så bliver det meget lettere at manifestere.

 

  • MED VORE VALG SKABER VI VORE LIV    

De valg, vi træffer, er altafgørende for det liv, vi lever. Når vi vælger det næstbedste, skal vi leve med det næstbedste, for der er ikke længere plads til det bedste. Når vi er i gang med at manifestere bevidst, kommer vi ud for at skulle tage valg, som kan være mere eller mindre fristende i deres karakter, og hele humlen er, om vores selvværd kan bære dét, vi faktisk ønsker. Om vi er store nok i energien, eller om vi vil stille os tilfreds med mindre. Hvis vi tager imod noget, vi godt ved ikke er helt godt nok inderst inde, så er vores selvværd ikke højt nok til at bære den manifestation, vi egentlig ønsker.

Når vi stiller os tilfreds med mindre end dét, vi virkelig ønsker, får vi ofte lærdom ud af det, så vi kan hæve vores selvværd.

Vi får altid vores manifestation, noget endnu bedre eller en mulighed for at få lærdom og hæve vores selvværd, så vores selvværd er stort nok til at kunne bære manifestationen.

Jo længere vi er fra vores autentiske selv, jo flere lektioner støder vi ind i, fordi Universet afspejler hvor vores energi er lille, og hvor vi har sår, der kan heles.

 

  • GRO DINE POWERBALLS

Manifestation handler også om dét, jeg kalder at gro sine powerballs. Jo større du gror dine powerballs, jo mere magnetisk bliver du, og jo hurtigere og mere præcist manifesterer du.

Man gror sine powerballs ved at gøre ting, man egentlig er lidt bange for, ved at turde at lade sig blive set og stå ved den, man er. Hver gang du ikke lader dig bremse af frygt, gror du dine powerballs lidt. Det vil med andre ord sige, at du tillader din energi at vokse sig stor, så den kan bliver endnu mere tiltrækningsdygtig. Dit selvværd gror således!

 

  • HEL DET INDRE BARN + SKYGGEARBEJDE

Og til sidst er der en pointe, jeg synes er rigtig vigtig. Når vi oplever os følelsesmæssigt trigget i livet, er det fordi, der er et sår, der rører på sig – og så er det tegn til at finde ud af, hvad det handler om. Som Debbie Ford skrev i sin bog “The Dark Side of the Light Chasers”: "What you don’t own, owns you.” Det er faktisk en gave, hvis du bliver følelsesmæssigt trigget, for det viser dig, at lige her er der noget, som blokerer for din magnetisme. Når du går ned og heler det sår, bliver du meget mere magnetisk. Min TRIGGET guide støtter dig i netop denne proces.

Manifestation handler ikke om at forsøge at holde sig i en kunstigt positiv tilstand for ikke at tiltrække problemer. Manifestation er bygget på selvværdet. Det handler om at gå ned i de dybere lag, hele de gamle sår og blive så autentisk og så meget DIG som muligt. Når du skinner, som den du er – fuldstændig frit og stærkt og uden undskyldning, så er du allermest magnetisk… Og ikke mindst allermest fredfyldt.


Det var lidt om, hvordan jeg manifesterer. Vi bliver nok ikke 100% færdige i dette liv med at udvikle os, men når vi anvender bevidst manifestation, gør vi os til aktive skabere af vore egne livsomstændigheder.

Hvis du kunne tænke dig at dykke dybere ned i manifestation, ser jeg frem til at støtte dig på din rejse. En manifestationsession hos mig indeholder forskellige komponenter fra min værktøjskasse: Human Design, så vi får klarlagt din specifikke måde at interagere med Universet på, konkret individualiseret vejledning i manifestation samt bearbejdning og opløsning af begrænsende overbevisninger og knuder i underbevidstheden, som kan forhindre dine manifestationer i at komme til dig. Underbevidsthedsarbejdet laver vi gennem kropsbehandling (psykomotorisk behandling) og hypnomeditationer.


Anbefalet læsning:

  • The Power of Your Subconscious Mind af Joseph Murphy

  • Radical Manifestation af Colin Tipping

  • The Universe Has Your Back af Gabrielle Bernstein

  • You Are a Badass af Jen Sincero

  • Biology of Belief af Dr. Bruce Lipton

  • Think & Grow Rich af Napoleon Hill

  • The Game of Life and How to Play It af Florence Scovel Shinn

  • The Sculptor in the Sky af Teal Swan

  • You Can Create an Exceptional Life af Louise Hay & Cheryl Richardson

  • The Dark Side of the Light Chasers af Debbie Ford

  • The Gratitude Effect af Dr. John Demartini

  • The Values Factor af Dr. John Demartini

  • Becoming Supernatural af Joe Dispenza

  • The Artist’s Way af Julia Cameron

 

Herunder følger videoer, som har inspireret mig på min manifestationsfærd.

 

Se evt fra minut 21.

Her beskriver Teal Swan, hvordan sår i underbevidstheden samt begrænsende overbevisninger konstant manifesterer sig i en persons liv via Loven om Spejling/Tiltrækning, og at man først kan manifestere frit, når man har helet disse sår.

1. Når man bliver trigget - spørg sig selv, hvornår var den første gang, jeg oplevede denne følelse?

2. Give sig selv lov til at føle følelsen uden modstand.

3. Omprogrammere oplevelsen, så man får det, man egentlig havde brug for.

 
 
 

I denne video taler Dr. Cathy Collaut om sammenhængen mellem manifestation og underbevidsthed.

“Your subconscious mind holds approximately 97% of the of your brain's processing power and scientists will tell you that the power of the subconscious mind is perhaps a million times greater than the conscious mind. That's why it's critical to get your subconscious mind onboard when you're trying to make something happen in your life.”

1. Identificér dine blokeringer

2. Introspektivt arbejde, hvor du i detaljer arbejder med de begrænsende overbevisninger i underbevidstheden og roden af det, der holder dig tilbage

3. Arbejd med underbevidstheden og ikke imod den

4. Find positive eksempler og rollemodeller, som allerede har gjort det, du gerne vil gøre, så underbevidstheden ser, at det kan lade sig gøre og er “safe”

5. Brug gentagelser til at indprente nye, nærende overbevisninger i underbevidstheden

According to Dr. Cathy Collautt, it's not about fighting yourself to get what you want. It's about gentle introspection and really looking within to the tools that already exist inside of us and have the power to catapult us into anything we truly want in life.

 
 
 

I denne video, beskriver Gabby Bernstein nogle vigtige skridt udi manifestation:

1. Samskabelse med Universet

2. Klarhed over, hvad du gerne vil manifestere

3. Identificere begrænsende overbevisninger + skygger og integrere dem

4. Arbejde på tilliden til Universet, dvs. hæv bevidstheden op hvor du har overblik og perspektiv og kan se, at det hele bare er en leg

5. Hæve selvværdet - verden omkring os reflekterer vores indre

6. Når selvværdet er højt, har du tålmodighed og ved, at du fortjener det, du ønsker