It Didn't Start with You af Mark Wolynn • Luca Sofias bogklub #2

nedarvede traumer i gener

I dine allerlaveste øjeblikke, når du sidder på sofaen efter en hård dag, og du føler, at intet overhovedet fungerer, som det skal... Når du føler dig allermest sårbar, og som en blævrende klump sæbeskum uden mål og med... Er der så noget, du sådan på helt ulogisk vis er bange for? Én eller anden dybtliggende indre angst eller frygt, som ikke giver mening logisk set, men som ikke destomindre banker på, når du er allermest nede?

Vi taler om en angst, som ikke lader sig forklare med tidligere erfaringer. Fx en angst for at blive hjemløs, selvom du har en bolig og altid betaler dine regninger til tiden. Eller en angst for at blive skør og ende på "den lukkede," selvom der ikke burde være nogen som helst grund til en sådan frygt. Det kan være en angst for at dø i søvne, komme til at tilføre skade på dit barn eller blive forladt af alle, du elsker.

Det er ikke sikkert en sådan angst fylder meget - den kan måske være subtil og som oftest umærkelig - men hvis du skulle beskrive det værste der kunne ske for dig, så står du måske ansigt til ansigt med denne ulogiske frygt. Eller angst.

For én af mine veninder handler den ulogiske, subtile frygt om at ende på gaden uden en rød reje, fuldstændig forladt af alle dem, hun elsker. Selvom det aldrig kommer til at ske; hun har et stærkt, socialt netværk, en høj stilling og en stor opsparing - så sidder denne frygt i hende og viser sig på hendes mørkeste dage. Hun kalder dem 'katastrofetanker.' Hvis nu alt fuckede fuldstændig op, så ville dét at ende på gaden være hendes worst case scenario. 

Det ville det være for mange, men det er absolut ikke alle, som har dette scenarie som en del af deres bevidsthed. Hvorfor har hun så?

Det forklarer Mark Wolynn i sin bog "It Didn't Start with You." Ny forskning viser nemlig, at følelsesmæssige traumer nedarves og kan blive overført via generne som et led i evolutionen. Det er sådan, vi har overlevet i millioner af år - vi har lært ikke at spise bjørneklo, røre ved ild samt frygte slanger via nedarvet, genetisk visdom. Man har dog ikke før været opmærksom på, at traumer er arvelige.

I et ret uhyggeligt forsøg med mus, gav man dem stød, alt imens man udsatte dem for en særlig duft i deres bur. Næste kuld mus var født med en overordentlig stor mængde duftreceptorer sammenlignet med deres forældre. Derudover reagerede babymusene, som ellers aldrig havde været udsat for elektriske stød, med stor frygt og stress, hver gang den særlige duft blev lukket ud i buret.

Babymusene havde altså nedarvet forældrenes frygt for duften, samtidig med at de var særligt udstyrede til at klare udfordringen/traumet via den ekstra mængde duftreceptorer. 

I "It Didn't Start with You" forklarer Mark Wolynn, hvordan følelsesmæssige traumer og genetik hænger sammen, og hvordan disse nedarvede traumer kan påvirke os i dag. Han giver os også fantastiske handlemuligheder ift. at opløse disse fortidens traumer, som vi kan bære med os.

For Marks eget vedkommende havde han altid haft en dyb, indre angst for at blive forældreløs. Angsten var udefinerbar, men han fandt i sidste ende ud af, dét var sagens kerne for ham. Det viste sig, at flere af hans bedsteforældre rent faktisk var blevet forældreløse som børn og således havde ladet dette traume passere videre gennem generne, som en form for evolutionær sikring mod, at et sådant traume skulle finde sted igen.

Mark er uddannet inden for psykologi, og bogen er således psykologisk orienteret og fyldt med anvendelige øvelser. Den er på ingen måde tør! Den hjælper dig til at finde dit allerinderste, nedarvede traume og tager dig i hånden, imens du løser det ved Marks hjælp. Det har ikke mindre end ændret mit liv at læse denne bog, og jeg anbefaler den på det stærkeste. Både familiemedlemmer og veninder har fået fingre i den, fordi jeg ikke har kunnet skjule min begejstring.

 

it didn't start with you

Find bogen her

Lad mig endelig vide, hvad du synes om den.