Om hvorfor jeg har trukket stikket de sidste tre uger

luca sofia engen mor

ALTING KAN ÆNDRES PÅ ET SPLITSEKUND

Hvis der er et sår, du kan hele med en forælder, er tiden NU.

Hvis du har tænkt på at sige "jeg elsker dig", er tiden NU.

Hvis du har grublet over at give et forsonende knus, er tiden NU.

Hvis du har overvejet at begrave stridsøksen, er tiden NU.

Hvis du er fyldt med kærlighed og vil dele den, er tiden NU.

Hvis du har haft lyst til at sige, hvad du virkelig føler i hjertet, er tiden NU.

... Ikke "snart."

Én af de største udfordringer ved at være menneske er manglen på bevidsthed om vor egen dødelighed. Vi ved, at alt kan være slut i morgen, men det er abstrakt snak, som vi ofte ikke virkelig kan forholde os til. Så i realiteten lever vi som om, vi kan leve forevigt.

Vi lever som om, vi har hinanden altid. Vi udsætter, udskyder, glemmer, fortrænger, vender det blinde øje til. Først når vi støder frontalt sammen med virkeligheden, mindes vi om livets forgængelighed.

Vi kan ikke leve med døden hængende faretruende over hovedet, ej heller er noget sådant meningen. Men vi kan sørge for så vidt muligt at gøre rent bord jævnligt. Vi kan sørge for ikke at være nærige med vores kærlighed. For ikke at bære nag. For at holde relationerne så ærlige og så kærlige, som muligt. Vi kan sørge for at tage ansvar for vor egen adfærd, udvikling og ageren, så vi så vidt muligt møder verden velfunderet i os selv.

Af én eller anden grund, har jeg i mange år haft opmærksomhed på livets forgængelighed, særligt angående mine forældre. Alligevel var jeg ikke forberedt. Forberedt bliver man aldrig.

For næsten tre uger siden fik min ellers raske, friske og rørige mor en hjerneblødning som lyn fra en klar himmel. Hun måtte gennemgå en risikofyldt operation og de første to uger vidste vi ikke, om mor ville komme ud på den anden side som sig selv - fysisk, såvel som mentalt.

Det er åbenbart kun ca. 5 procent det lykkes for - altså at komme ud på den anden side intakt på alle planer efter en hjerneblødning.

Det er nu endelig muligt at ånde lettet op, selvom angsten stadig sidder i mig, og jeg næsten ikke tør. Mor er sig selv. Operationen gik smukt og den kritiske, risikofyldte periode, der kunne forårsage afgørende skade, er endelig overstået. Nu handler det om månedslang rekonvalescens, men hun er stadig Lone, stadig Mor, stadig sig selv. Hendes krop er stadig fuldt funktionel, hendes operationsar er helet så smukt, og nu handler det om hvile, hvile, hvile. 

luca sofia engen mor

Men i et splitsekund kunne hun være blevet taget fra os. I et splitsekund kunne alt have været slut. I et splitsekund kunne hun være blevet en anden for altid.

"Snart" er et ord, vi mennesker ofte bruger. Men lige pludselig er der måske ikke noget "snart" længere. Kun en livslang smerte over det "snart," der aldrig kom.

Elsk NU.

Vær sammen NU.

Lev NU.

Kærligst,

Luca Sofia