Autoimmun trivsel og himalayahøj livskvalitet

autoimmun trivsel

En tilgang, som opløser blokeringer i krop & psyke og støtter din sande essens.

Holistisk funderet samtale- og kropsterapi.

 

BLIV VEN MED DIN KROP

Det kan være en stor udfordring at leve med en autoimmun sygdom. Det kan føles som om, man bærer en tung, usynlig rygsæk op ad en stejl bakke, mens alle andre lette og energifulde danser forbi.

Nogle føler sig i splid med sin krop, fordi det næsten er som om, kroppen modarbejder én. Som om kroppen gør livet svært for os, og at man så at sige altid starter i minus. Stress, depression og ængstelse baseret på problematikker ift. at have en autoimmunsygdom er ikke ualmindeligt.

Men sådan behøver det ikke at være.

Jeg ser den autoimmune tilstand som en måde, hvorpå din krop, dine følelser, dit sind og din sjæl kan kommunikere med dig på. Den autoimmune tilstand åbner et vindue indtil dét, vi alle trænger allermest til: selvkærlighed og egenomsorg. Det er på tide at løse de gamle blokeringer, den dybt internaliserede stress eller den hårde, indre kritiker. Den autoimmune tilstand kan være et kompas, vi kan bruge til at navigere med, så du kan få det bedst tænkelige liv fyldt med energi og glæde - i endnu mere balance end nogensinde før. Et liv, hvor du er fri til at gøre det, du har lyst til og ikke mindst til at være dit eget autentiske selv. Et liv, hvor du har overskud og energi til at forfølge dine vildeste drømme – og have en rig og afbalanceret hverdag.

Jeg er af den overbevisning, at vore kroppe aldrig er imod os – de ønsker altid på bedste vis at holde os raske og sunde. Sammen kan vi afkode din krops signaler og finde ud af, hvordan vi bedst muligt nærer dig – på det fysiske, psykiske, sociale og sjælelige plan.

  • Vi kigger på din livsstil, som er et vigtigt element i at slutte fred med sin krop og autoimmune tilstand.
  • Vi løser skjulte, psykiske blokeringer og gamle traumer – kropslige, som psykiske.
  • Vi taler om det, du bekymrer dig om og bruger stresshåndteringsværktøjer til at slippe bekymringerne og nyde nuet.
  • Vi bearbejder dét at have en kronisk tilstand og den sorg og frustration, der kan være forbundet dermed.
  • Kropsbehandlingen giver din krop en vigtig mulighed for at hele og for at styrke immunforsvaret.
  • Du kommer i kontakt med psykiske, såvel som fysiske blokeringer gennem kropsbehandlingen, som kan blive opløste og frigivede.
  • Kropsbehandlingen giver dig mulighed for at få et nyt og omsorgsfuldt forhold til dig selv og din krop.
  • Værktøjer og øvelser laver vi sammen, og du tager disse med hjem, så du kan arbejde videre på din proces.

For dig, som ønsker at dykke ned i denne livsgivende proces i at blive ét med dig selv igen, vil jeg glæde mig til at tage imod dig i mit lokale på Østerbro (tæt ved Østerbro Station) eller online via Skype.

Efter mange år med en autoimmun sygdom i ubalance, som fungerede som en klods om benet på mig, er det blevet mit hjertearbejde at hjælpe andre til at leve et rigt liv gennem livsstils- og terapeutisk arbejde. Jeg glæder mig til at høre fra dig via kontaktformularen.