Inflammation: Kan meditation hjælpe?

lucasofiaengen.JPG

Utæt tarm, inflammation og meditation

Meditation kan spille en vigtig rolle for os med en autoimmun tilstand, fordi meditation støtter kroppen i at bekæmpe inflammation. Inflammation er en grundlæggende faktor for mennesker med autoimmunitet, idet immunforsvaret angriber og nedbryder kroppens eget sunde væv via inflammation. Ved cøliaki angribes vævet overalt i kroppen, tydeligst ses angrebene på tyndtarmen. Læs evt. denne artikel for en mere dybdegående forklaring på, hvad der sker i kroppen, når man har cøliaki og spiser gluten.

Forskning viser, at utæt tarm muligvis ligger til grund for autoimmunitet. Et afgørende redskab til heling af utæt tarm er kosten. Antiinflammatorisk kost, støtter kroppen i at hele den utætte tarm, så immunforsvarets angreb mod det sunde væv indstilles, og vi kan nedbringe inflammationen.

Inflammation rimer på meditation

Vi har også et andet og vigtigt redskab til nedbringelsen af inflammation, nemlig meditation. Studier har vist, hvordan meditation kan nedbringe inflammation i kroppen, og hjælpe kroppen til at hele hurtigere. Jon Kabat-Zinn, som er pioner inden for mindfulness i Vesten, har skabt MBSR – mindfulness-based stress reduction – som er et otte ugers program med meditation og mindfulnessøvelser. Dette program har vist sig både at nedbringe mental stress og mildne kropslig inflammation.

Der er nemlig en sammenhæng mellem stress og inflammation. Stress hæmmer kroppens evne til at regenerere og dermed til at bekæmpe inflammation. (Læs evt. om bogen "Når kroppen siger nej," som handler om sammenhængen mellem stress og sygdomme.) Derfor er stressreduktionsteknikker såsom MBSR eller anden meditation så givtig for både det fysiske og psykiske helbred.

Stress i hverdagen med cøliaki

Helt almindelige hverdagssituationer kan fungere som stressorer for mennesker med cøliaki. Man kan opleve mental stress i forbindelse med ganske normale aktiviteter, der for andre blot er glædesfyldte. Fx kan det være stressende for et menneske med cøliaki, hvis sidemanden sidder og fægter med sit tørre brød tæt på ens egen tallerken. Eller når man er bleg i hovedet af sult uden at være i nærheden af noget, man kan spise med sikkerhed, mens alle andre omkring én glædeligt tygger løs. Man kan også føle sig besværlig og derfor spise noget, man er usikker på, fordi man ikke vil have ekstra opmærksomhed eller være problematiserende.

For blot at nævne et lille udsnit af de stressinducerende situationer, man kan befinde sig i med cøliaki. Mindfulness og meditation kan her vise sig at være en nøgle til højere livskvalitet.

Hvordan mediterer man?

En meditationspraksis kan hjælpe kroppen til at bekæmpe inflammation og kan samtidig give større mental fred. Man behøver ikke at slå krølle på sig selv, som jeg gør på billederne, for at meditere. Man behøver heller ikke at bekende sig til en særlig tro – meditation er ikke knyttet til nogen religion. Der er heller ikke nogen forkert måde at meditere på, når det kommer til placering af kroppen. Hvis man trives bedst med at ligge ned, så er det så fint at mediterende liggende. Det foretrækker jeg oftest selv. Det eneste vigtige er, at man rent faktisk mediterer.

Man kan lytte til en guidet meditation; det kan oftest være en hjælp, når man ikke er vant til at meditere. Der er en masse guidede meditationer på youtube af varierende længder. Der er også gode apps, såsom Headspace og den danske Mindfulness Appen.

Hvis man har lyst til at prøve det otte ugers MBSR-program, er der en gratis, online version her.

Bryder man sig ikke bryder om at meditere, kan man stadig opnå den helende og stressreducerende effekt ved at lytte til binaural beats, som stimulerer hjernebølgerne – for en afslappende og meditativ effekt kan vælges binaural beats, der stimulerer theta-stadiet. Lyt til et udvalg her.

IMG_2123.jpg

Mediterer du? Hvordan oplever du, at meditation påvirker din hverdag? Hvordan foretrækker du at meditere?

For dig som ønsker fysisk og psykisk støtte på din rejse til at slutte fred med din krop og slippe gamle blokeringer, ser jeg frem til at guide dig i processen i min praksis eller online. Jeg kan kontaktes via kontaktformularen her.