Derfor er dit B-vitaminkomplex måske ikke godt for dig: Den essentielle forskel mellem folinsyre og folat

I tre en halv måned tog jeg dagligt en stor dosis folinsyre (B9) som en del af mit B-vitaminpræperat. Først langt senere gik det op for mig, at folinsyren havde en uønsket effekt på mit helbred.

monika-grabkowska-345620-unsplash.jpg

Jeg deler denne lille anekdote med dig først i håb om måske at inspirere dig på din egen rejse mod autoimmun trivsel og himalayahøj livskvalitet. Jeg var uvidende om den vigtige forskel på folinsyre og folat og kom derfor til at skabe ravage i min krop, og jeg ville være glad for at spare andre for at begå samme fejl. Jeg ønsker dig et sprudlende helbred!

Jeg havde længe døjet med mit helbred. Min immunitet var lav; jeg fik konstant infektioner og mine dage var prægede af en værkende krop og manglende energi. Det var hverken behageligt eller kønt, når jeg kom vraltende ned ad gaden med inflammerede led og stive skridt.

Jeg gjorde mit bedste for at støtte min krop. Jeg levede på en meget enkel kost, jeg hvilede og motionerede, når jeg kunne, men jeg fik det ikke bedre. Udover en ændring af mine kostvaner førte jeg en rutine med kosttilskud for at sikre mig, at jeg fik de fornødne næringsstoffer. Jeg tog en god multivitamin, fiskeolie, et B-vitaminkompleks, D-vitamin, C-vitamin, magnesium og probiotika. 

Dette regime fortsatte i flere måneder, men jeg oplevede ingen kropslig bedring. Faktisk fik jeg det bare værre og værre. Min krop reagerede med diverse langvarige infektioner, kronisk træthed, udmattelse og smertende muskler, led og knogler. Jeg var ude af stand til at foretage mig meget andet end at ligge i sengen og vente på bedring. I sådanne øjeblikke mindes man om, hvor afgørende et godt helbred er for livskvaliteten.

Jeg lige dele bekymrede mig og undrede mig. Idet jeg har cøliaki, bestod min største bekymring i, om jeg uforvarent konstant blev smittet med gluten. Velvidende at én enkelt glutning kan tage seks måneder for immunforsvaret at komme sig over, var denne tanke ikke just beroligende. Jeg levede dog efter alle foreskriftens regler og havde derfor ikke fantasi til at forestille mig, hvordan gluten skulle kunne finde vej til mine læber.  

Efter et par måneder tog jeg til lægen, som tilbød mig en biopsi samt at måle mine værdier. Da prøverne var klar, viste det sig, at jeg led af mangel på B9, som er kendt under navnene folat og folinsyre. Dette undrede mig meget. Mellem multivitaminerne og B-vitaminkomplekset indtog jeg 800% af den anbefalede daglige mængde af folinsyre i tilskud alene og dertil kom fødevarerne, der naturligt indeholdt folat. Hvordan i alverden kunne jeg stadig mangle folinsyre?

Symptomer på foLATmangel

Udover min store undren, affødte lægens information om folatmangel en tiltrængt forståelse for min helbredsmæssige tilstand. Folatmangel kan give følgende symptomer:

  • Gastointestinale symptomer

  • Anæmi

  • Muskel-, led- og knoglesmerter

  • Kronisk træthed og udmattelse

  • Lav immunitet

  • Stor forekomst af blister i munden

  • Intens bleghed

Folatmangel ses sjældent i Danmark, og når den gør, er det som regel hos ældre, mennesker med anorexi, alkoholikere og... Mennesker med tarmsygdomme (malabsorptionstilstande) fx Chron’s og cøliaki.

Jeg kunne sætte flueben ved hvert eneste symptom. Det tricky var, at symptomerne på folatmangel var fuldstændig identiske med de symptomer jeg har, når cøliakien er i udbrud. Der kunne altså være en forklaring, som ikke indebar hverken gluten eller antistoffer.

Men tilbage til folatproblematikken. Jeg vidste, at cøliaki hænger sammen med malabsorption, for der ses ofte en ødelæggelse af de områder i tyndtarmen, som står for optagelsen af specifikke vitaminer og mineraler. Den eneste forklaring jeg kunne finde på folinsyremanglen var, at min krop ikke var i stand til at optage det vigtige vitamin i tilstrækkelig grad. Når jeg gennem så lang tid havde indtaget uendelige mængder folinsyre og stadig var deficit, kunne der ikke være andre forklaringer. 

Der synes ikke anden mulighed for mig end at fortsætte med at tage folinsyre, indtil min tarm forhåbentlig var helet nok til at kunne optage det ganske vigtige vitamin, hvis eksistens jeg ikke havde taget synderlig højde for før nu.

Her kunne historien have endt; jeg kunne have fortsat med det vante kosttilskud og vedblive at mistrives. Heldigvis fulgte jeg min indskydelse til at blive lidt klogere på folinsyre... Og folat.

forskel på folat og folinsyre.jpg

Folinsyre vs. folat

Forskellen mellem folinsyre og folat

Folat er den egentlige B9. Den originale, så at sige. Det er et essentielt vitamin, som kroppen anvender til kopiering og syntetisering af DNA, til produktion af nye celler og til at støtte nerve- og immunfunktioner. Vitaminet er vandopløseligt og findes naturligt i bl.a. spinat, broccoli, asparges og rosenkål. Folat optages let af kroppen i sin naturlige form.

Folinsyre er derimod en syntetisk form for B9, som blev opfundet i 1940'erne. Problemet med denne syntetiske form er, at den ikke metaboliseres lige så let som folat. Folinsyre kræver et enzym ved navn dihydrofolate reductase for at kunne anvendes af kroppen - dette enzym hjælper kroppen til at omdanne folinsyre til folat. Problemet er, at nogle mennesker ikke har dette enzym eller ikke har det i tilstrækkelig grad - disse mennesker har en variation af MHTFR-genet. Resultatet bliver, at folinsyre suser rundt i blodet, fordi det ikke kan optages. Konsekvenserne af folinsyre i blodet kan bl.a. være hormonforstyrrelser, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og mangel på andre vitaminer, såsom B12. Studier viser ligefrem, at en høj koncentration af folinsyre i blodet er knyttet til prostatakræft og udviklingen af kræftceller og tumorer. 

Og der er endnu et twist: Den høje mængde folinsyre i blodet blokerer for de folatabsorberende receptorer. Dvs. at der nu er stor risiko for at blive deficit i folat, selvom man hælder i sig med folinsyre. Kan kroppen ikke metabolisere folinsyren, har man altså dét problem, at folinsyren ikke alene forbliver i blodet, hvor den akkumuleres og skaber ubehagelige bivirkninger; den blokerer også for folatoptagelsen med alle de dertilhørende symptomer til følge.

Og således fandt jeg forklaringen på, at jeg havde det elendigt og manglede folat på trods af (eller nærmere på grund af) et dagligt indtag på over 800%.*

Det anbefales helt at undgå at tage folinsyre, hvis man er usikker på, om man kan metabolisere det. OBS at folinsyre findes i de fleste multivitaminer. Derimod kan man med fordel købe methyleret (aktiv), bionedbrydelig folat, som fås her. B-vitaminerne arbejder sammen i en delikat balance og har en stor indvirkning på hinanden. Tager du B9, anbefales det også at supplementere med methyleret B12, som findes her.

Jeg anbefaler at tage et B-vitaminkompleks, hvor alle vitaminerne er methyliserede og letoptagelige for kroppen. Det fås fx her.


Kontakt Luca Sofia her.

luca sofia

Slut fred med dig selv og bliv dit livs kærlighed

Luca Sofia assisterer dig i at opnå balance og healing på det fysiske, psykiske og sociale plan gennem én til én sessioner. Du kan læse mere om, hvad hun tilbyder her.