Om at følge sin intuition og finde krystaller
Engang fandt jeg en krystal. I en revne i væggen på en pyramide i Guatemala. Af en eller anden grund var jeg draget af væggens revne og havde en ubændig trang til at finde ud af, om der lå noget og gemte sig i det smalle mørke, hvor alder havde brudt væggen op.
Jeg kunne ingen gren finde at grave med, men jeg fandt et gammelt sugerør (det var Tikal-pyramiderne, og alt var rebet af og turistsikret). Jeg tog sugerøret og gik målrettet over til væggen og begyndte at grave.
Først fik jeg ikke fat i noget... men så dukkede noget skinnende frem i dagslyset. En krystal! En bjergkrystal. Den var så smuk. Jeg følte en uovertruffen glæde inden i. Noget i mig vidste, den var derinde, dybt i muren.
Jeg stolede på min intuition og lod den guide mig. Gad vide hvor mange hundrede, hvis ikke tusinder af år, den krystal havde ligget i muren? Jeg mistede den senere samme dag, da jeg badede ved et vandfald og måske var det lige præcis sådan, det skulle være 💎
Når vi tør følge vor intuition (også selvom den inviterer til at stå og grave med et sugerør i væggen på en pyramide) sker der eventyrlige ting og sager 💕 Jo mere vi tør følge den, jo tydeligere taler den til os ☁️
