Manifestation, penge & sandheden om Law of Attraction

IMG_4182.JPG

Har du før hørt, at du ikke må fokusere på dét, du ikke har, for så tiltrækker du bare mere mangel i dit liv? Har du hørt, at du tiltrækker dét, du ønsker, hvis du lader som om, du allerede har det? Det er ærligt talt BS 🙈🙈😬 Desværre er det tit denne type information, vi støder på, når vi dykker ned i generel info om the Law of Attraction.

Ovenstående tankegang kan medføre, at vi føler skyld, skam og får det endnu dårligere over at savne noget, som vi oprigtigt mangler i vores liv. At sige til en person, som kæmper financielt, at de ikke må mærke realiteterne, er ikke bare ret kynisk, det er også urealistisk. At tvinge sig selv til at lade som om, pengeproblemer er en saga blot, og man har financiel overflod, når man ikke kan betale sin husleje, er at gøre psykisk vold mod sig selv.

Du manifesterer ikke gennem dine tanker. Du må gerne tænke, at det hele er noget lort, uden at det hele så bliver noget lort. (Eller være bange for at flyet styrer ned, uden at det så styrter ned.) 

Dét, der egentlig ligger til grund for denne lidt misforståede “regel” er, at vi ofte kommer fra et lavt selvværd, når vi er et sted i vores liv med en stor følelse af ‘mangel.’ Den periode, jeg følte, jeg manglede allermest, var også den periode, hvor mit selvværd var lavest. Uanset hvor meget jeg prøvede at lade være at fokusere på dét, jeg syntes, jeg manglede, lykkedes det mig ikke. Hele fundamentet for tilværelsen er båret af vores selvværd, og i den pågældende periode var mit selvværd ikke særligt højt.

I eksemplet med penge, kan man se på, hvad der ligger til grund for ens værd omkring penge. 👀 Ligger der begrænsende overbevisninger fra omgivelserne? (STORT SET ALTID JA!) Har man forskellige indkomstkilder, eller er de blokerede? Hvad synes man egentlig om penge, hånden på hjertet, hvad er forholdet til dem? Synes man, at man fortjener dem, sådan virkelig helt ind i sin kerne?

Det er denne slags juicy lækkerhed, vi skal have fat i, når vi arbejder med manifestation. 🍉 Slut med at messe *lad som om, du allerede har det, lad som om, du allerede har det* med spændte kæbemuskler og fastlåst blik, mens kaoset stormer om ørerne på én. Vi er så kraftfulde og kan skabe det liv, vi ønsker. Det kræver ‘bare’ tålmodighed og at gøre det indre arbejde.