Gavekort til en Human Design Reading

gavekort human design.jpg

Vi er alle utroligt unikke, og vi fungerer på gennemgribende forskellige måder. Human Design hylder og italesætter denne unikhed og giver dig en dyb indsigt i dig selv sammen med *praktiske handleanvisninger* og er således meget revolutionerende.⠀

Dit Human Design er dit helt unikke blueprint. Det indeholder helt specifik viden omkring din energitype, den unikke måde du bedst træffer dine beslutninger på med udgangspunkt i din krops særlige visdom, den livsstrategi du med fordel kan anvende for at komme i dit bedste flow, dit livstema, dine ressourcer, styrker og sårbarheder - fysisk såvel som psykisk, samt hvordan du bedst manifesterer med udgangspunkt i dit design. (Dette vil vi tale om i den første reading.) ⠀

Dit Human Design giver også enestående indsigt i relationer, i hvilket miljø er mest gavnligt og støttende for din konstitution, om seksualitet, business, kost og hvordan du bedst fordøjer - livet, information, mad. Og meget mere!⠀

Det er som at få italesat og arrangeret ens inderste - og den efterblivende følelse er en kæmpe omsorg for og kærlighed til sig selv.⠀

Jeg har før fået astrologiske readings, som uden tvivl giver en masse visdom. Én af de store forskelle på Human Design og astrologi er, at Human Design er utroligt håndterbart og praktisk. Der er helt konkrete strategier, man kan følge for at lade sine unikke styrker skinne allerstærkest. Og der er ALDRIG et "dårligt" design. Aldrig, aldrig.⠀

Bevidsthed kan flytte bjerge. Når vi først får øjnene op for sammenhænge, er vi allerede meget tæt på mål. Og målet er at leve i fred, omsorg og kærlig respekt med sig selv og andre.⠀

Jeg har lavet et gavekort, hvis du har lyst til at give en reading til én, du har kær. Det koster 700,- og er gyldigt til d. 31.12.2020 🎁🎄