Manifestation & tid

manifestation og tid.JPG

[Jeg integrerer Human Design, manifestation & psykomotorisk terapi i min praksis og deler derfor tanker og inspiration ang. disse elementer her.] 🍂⠀

Ét af de vigtigste aspekter at arbejde med inden for manifestation er tålmodighed. Set med en manifestationsbrille får vi ikke meget ud af deadlines. Følelsen af hastværk gør ikke noget specielt godt for vores tillid til, at vi KAN kalde dét ind, vi ønsker - faktisk kan det nærmere give os et stik af desperation. Dét, vi ønsker at manifestere, skal så at sige være uden for tid (med andre ord kan det *ikke* være: "En ny kæreste/bolig/job (el. lign.) inden året er omme/før jeg fylder 30/før jeg får mit første grå hår.") 🌝⠀

Hvis vi er under tidspres, er vi tilbøjelige til at springe på det første, det bedste, som tilnærmelsesvis ligner, hvad vi ønsker at kalde ind. Hvis vi er desperate, skal der ikke mange tilbud til, før vi takker ja - for vi har ikke overskuddet eller tilliden til at sige nej - og så sidder vi i saksen og skal igennem hele turen med at trække os ud af noget "forkert." (Når det er sagt, er intet nogensinde forkert, kun erfaringersgivere - men vi kan jo godt have lyst til at undvære visse eller gentagne erfaringer.) 😬😑⠀

Manifestation kræver masser af tid og masser af tålmodighed. Manifestation kræver, at man tør sige nej til alle de tilbud, der ikke er gode nok (og du ved inderst inde altid, når det ikke er godt nok!) Når du har skrevet dét ned, du ønsker at manifestere, kan du med fordel arbejde på at løse knuder i underbevidstheden og hæve selvkærligheden, så den matcher dét, du gerne vil kalde ind. Kan din energi bære din manifestation? Ved du inderst inde, at du fortjener det? At du er GOD NOK? Hvis du fx ønsker at stå på verdensscenen og heale mennesker gennem din sang, ville du så kunne rumme at dumpe ned i den virkelighed? Begrænsende overbevisninger blokerer for manifestationer, og når vi opløser dem, bliver vi helt utroligt magnetiske 🍀⠀

Tid, tålmodighed og tillid er manifestationers rigtig gode venner.